Efter fravær fra Travian i 5 mdr og næsten lige sålænge at være blevet slæbt rundt i verden for at se alverdens gamle bygninger af min kone, kom jeg tilbage til DK i august.
En aften mærkede jeg blodrusen vælte op i mig, og da jeg af natur ikke er voldelig, måtte det være noget andet - og SÅ huskede jeg Travian igen. *Suk*
Serveren var 2 mdr. gammel, så jeg ville nok ende laaangt væk fra alle de farlige, fint nok - sålænge jeg bare kunne få mig et fix.
Jeg endte lige midt i noget stygt. Omringet af Xsan, Magneto, baryller og Penelope.
"Oh well - de har kigget på kortet for sidste gang, de opdager mig ikke."
Da jeg havde 3 byer kom baryller på besøg og jeg skrev min fineste tude-IGM. Jeg skrev også til et par på MSN, fra runde 1 og så pustede jeg ud. Da jeg nåede til 5 byer kom Xsan - og så kunne jeg godt se, at noget måtte ske.
Jeg skrev til den nærmeste i ledelsen, som var Penelope. En ypperlig diplomat, der faktisk ville mig noget godt. Hun forslog SkF, også fordi der var så mange fra runde 1's GGG/FOE oplagret dér. Men jeg endte med at skrive til pseudo-drengene m/K - EA fik i hvert fald kraftigt påtalt at jeg ikke skulle skrive "Den herre" - og bede om en plads i Panik. TT skrev tilbage på den allermest joviale måde, som kun han mestrer - og det virkede som om han kunne huske mig og SÅ var det at jeg kom i tanker om det (jeg husker dybest set elendigt), at TT jo var med til løjerne på S2, da jeg spillede min første danske server og blev bombet sønder og sammen. Efter 20-30 ninja's om dagen i et par uger, pakkede jeg sammen.
Jeg kom ind i PANIK og SÅ skulle der festes, jeg var langt bagude men regnede ud, at med det her tempo, så kunne jeg sikkert godt nå op på pop-listen, hvor det så fint ud.
Allyen har et mål - spilleren har et mål. Hvis begge dele er tæt nok på hinanden, bliver spillet nemmere, for den individuelle.
Jeg ville egentlig også godt ind på forum, fordi jeg gerne vil deltage på et lidt mere socialt fremmende plan, end blot via IGM's, og dét krævede at jeg henvendte mig til chefen - Tony Montana aka.....crap dén mand har mange nicks. (Jeg indrømmer blankt at Mr. Bronze sikkert har taget slæbet på spil-kontoen, og at jeg ikke aner hvem han var i runde 1.)
For mig er Mirar altså Mazursky. Åbenbart pludrede vi en del da han sad med i OLH på runde 1 - og jeg i GGG. Naturligvis fyldte vi hinanden med løgn, der lød oprigtigt, eftersom vi var fjender, men jeg huskede i det mindste at vi havde stor respekt for hinanden.
Dén respekt er ikke blevet mindre, efter jeg har set hans evner som leder. Den bedste leder jeg nogensinde har tjent loyalt under. Jeg så af førnævnte grund ikke KAOS og PANIK blive lagt i støbeskeen, men jeg har set hvordan der konstant har været styr på så godt som alt....måske lige bortset fra SkF, men måske skyldtes det blot at nogle holdt fast i den oprindelige KAOS-teori og at andre var mere pragmatiske i forhold til de gældende omstændigheder.
Dét der kendetegner en dygtig leder, er at han ikke lader sig korrumpere af magten. At magten er der for at nå et højere formål og ikke fordi den skal bruges til en personlig omgang "min er større end din."
Mirar holdt fast i sin drøm om at vi skulle vinde. Sikkert rigtig godt understøttet af TT, hvis min lommeregner ikke er gået helt i dårligdom.
I er nogle fantastiske ledere og det glæder mig, at jeg har fået flyttet overliggeren længere op, når jeg skal beskue en leders ildhu, overblik og entusiasme.
Jeg fik ikke selv bygget en cleaner - og dog - da pseudo's ww-by fik en afsindig bunke tæv, legede jeg en fra radikal venstre og skiftede kurs. Slut med de fede fester. Jeg begyndte at bygge 2 cleanere. Bare fordi...hvad nu hvis, hva'? Vi drives ikke KUN af viljen til at vinde, men ligeså meget af paranoiaen, right? De nåede op på 50K dagligt æderi og står derinde og dør og dør, men de skulle være der, hvis der var hold i XdL's påstande om at de ikke havde vist noget endnu. Det var der så ikke, men planen havde været fin nok, hvis serveren ville trække længere ud.
At komme drønende med den største cleaner JEG nogensinde har set, var smølferne's job. Den var imponerende, men dét der slog mig var hvor meget de 2 små, blå måtte have slidt og slæbt i det, for at proppe korn i hovederne på disse kampklare vildbasser. Det er et røvsygt arbejde, men anerkendelsen kom til sidst. Jeg er imponeret. Også over alle I andre, der sendte voldsomt store cleanere mod fjendernes ww-byer. I har knoklet over evne.
Raiderne har også imponeret mig. Raider=hit, kill - run. Dér var jeg ikke i tvivl - Hulk'erne....øhhh....nååå - ham den store grønne? HULK-kontoen har vist et voldsomt stort format i deres evner som skråsikker: "Dem nakker vi lige" - og de gjorde det - hver eneste gang. Må der altid vente en stol som offensiv koordinator på jer.
De til enhver mest lidende og pressede er ww-holderne og deres team af sittere. At sidde og glo på hvad der er på vej via markedspladsen og udpege hullerne er et ret stressende job. Jeg fik selv lov til at prøve i nogle få timer, så jeg ved hvor utroligt fokuseret man pludselig bliver på en ( i andre sammenhænge ligegyldig) ressource.
Jeg vil altid være fuld af benovelse over holdet af sittere. I havde det måske ikke SÅ slemt igen, fordi TT, DD og Ea havde bygget nogle fantastiske støttebyer, der altid var proppet til randen. Jeg var i hvert fald glad for de støttebyer, mens min mandige sved perlede af panden.
At passe en ww-by er at lære ydmyghed på Travian. Jeg kan kun anbefale det til alle, der mener at de kan alt, ved alt og ikke kan lære mere.
Der er altid nogen, der skriver på Travian's forum at det her er en kedelig server, men dette har uden undtagelse været min mest spændende server. Måske er det et udtryk for at jeg ikke lider af ungdommelig utålmodighed?
Til jer alle, der var en del af denne sejr - tillykke. I har grund til at være stolte, med alle de tæsk det vindende ww fik, er denne sejr ekstra sød.
Vi ses på den næste server.